Nye Teknologier som AI vinder frem: Er du klar til at få et reality check?

”Eleverne skal ikke have adgang til teknologier som ChatGPT, for de bruger det bare til at hoppe over, hvor gærdet er lavest” er udsagn, der ofte flyver gennem lærerværelset.

Jeg fristes til at svare: Ja, selvfølgelig gør de det. Hvem kender du, som hopper over, hvor gærdet er højest?

Derfor kommer det nok heller ikke som en overraskelse, at jeg gerne vil slå et slag for, at vi omfavner sprogmodeller som f.eks. ChatGPT.

AI er svært at komme udenom, og jeg ser det som en nødvendighed, at vi omfavner det i vores arbejde som undervisere. Som jeg ser det, er ChatGPT et værktøj til sproget, som lommeregneren er for matematik. Derfor mener jeg, at vi er forpligtet til at følge med, undersøge og forstå, hvordan vi kan bruge det. Det er en opgave, som vi må tage på os. Hvis vi som undervisere ikke forstår, hvilke muligheder der ligger gemt i værktøjet, så vil vores elever inden for kort tid se på os som fossiler.

I min optik er det utopi at tænke, at vi kan fjerne de hjælpemidler, som er let tilgængelige for vores elever, så selvfølgelig bruger de dem. Det skal de.

Nye muligheder for læring

Der er et hav af muligheder i brugen af ChatGPT, som kan styrke motivationen og læringen. Det er fx oplagt at bruge ChatGPT til at:

• Give feedback på noget, eleverne har produceret, analyser efter virkemidler, skrivestil, tone osv. – det kan give os stor indsigt i vores egen tilgang til tekst.
• Stille dig spørgsmål inden for at emne for at se, om du har en dybdegående forståelse – brug det fx i forberedelse til mundtlig prøve.
• Indtage en rolle som ekspert i et emne og give eksempler på erhverv, hvor netop den viden skal bruges. – måske mangler dine elever en motivation for at arbejde med et givent emne, måske kan ChatGPT give perspektiver.
• Brug den til at lave eksempler på, hvordan man bruger et ord i en sætning – det kan træne ordforrådet.

Selvom de nævnte eksempler beviser ChatGPT’s store potentiale til at udvikle eleverne, skal vi heller ikke lukke øjnene for eventuelle fælder og faldgruber. For der er et men.

Det store problem: Manglende fokus på læring

I flere år har jeg i min egen undervisning konsekvent brugt skriftlige afleveringer som en hjemmeopgave til eleverne. En hjemmeopgave, som bestod i at svare på enten dele eller hele skriftlige prøvesæt. I matematik ville jeg vælge et prøvesæt fra et tidligere år, gennemgå sættet sammen med eleverne, give dem en deadline og derefter forvente, at de arbejdede med det i deres fritid og afleverede deres egne løsninger.

Det store problem er, at mit formål som underviser er sikre mig, at eleverne har den nødvendige viden for at kunne løse den opgave. De spørgsmål, som de enten svarer forkert på eller har svært ved, vil jeg derefter sætte fokus på. Jeg sikrer altså, at eleverne lærer det efterfølgende. Samtidig vil jeg bruge deres besvarelser som feedback på, om der evt. er ting, som vi ikke behøver at være lige så grundige med.

Jeg husker at have talt med eleverne om plagiat og det store stygge studienet.dk. I dag er der nok ikke mange nye brugere på studienet.dk, det er der til gengæld på ChatGPT. For selvfølgelig henter eleverne enten inspiration fra ChatGPT eller blot kopierer teksten direkte; det er da meget nemmere, og hvem skulle nogensinde opdage det. Jeg vil gerne tro på det bedste hos mine elever og stole på, at de selv har lavet det som de afleverer. Men, som jeg indledte med, vil der altid være nogen, som hopper over, hvor gærdet er lavest.

ChatGPT eller lignende er enormt tilgængeligt, og det er også virkelig godt. Og at tro, at der findes værktøjer, som kan spore, om det er maskinskrevet eller ej, det kan vi lige så godt opgive. Derfor vil jeg meget heller gentænke selve afleveringskonceptet og den kreative løsning herpå er for mig også meget mere givende.

Den kreative løsning

På True North Efterskole besluttede vi os derfor for at gøre op med afleveringerne som ChatGPT kan løse på få sekunder og i stedet se på, hvordan kan vi fokusere mere på processen, kreativiteten og mundtligheden.

Vi gik derfor kollektivt i gang med at udvikle nye typer af afleveringer, som kræver, at eleverne selv producerer og engagerer sig. For at sikre, at vi får afleveringer på højt niveau, arbejder vi ud fra W. Kieschnicks model, hvor han blander Bloom’s og Solo-taksonomien; på den vandrette akse solotaksonomien og på den lodrette Bloom’s taksonomi.

Formålet er at stille spørgsmål, som kræver, at eleverne skaber noget ud fra deres viden – fx hvordan ville du bruge en X til at lave en Y.