Senere mødetider i skolen: Hvad betyder det for lærere?

Som det er beskrevet i artiklen her, har True North Efterskole taget skridtet og ændret skoleskemaet, så det i højere grad tilpasses teenagers søvnmønstre. Kort sagt: skolerne laver senere mødetider for eleverne, hvilket gør at eleverne sover mere. Mens denne ændring ser ud til at have en mærkbar positiv effekt for teenagerne, så er det knap så undersøgt, hvad det betyder for lærerne. Det satte jeg mig for at undersøge.

Min nysgerrighed bunder i, at nogle amerikanske forskere har undersøgt, hvad der er de største udfordringer ved at implementere senere mødetider i skolen, hvor et væsentligt parameter er at få lærerne med på ideen. Derfor satte jeg mig for at undersøge, hvilken betydning lærerne selv tillægger de senere mødetider på en efterskole, som allerede har indført det. Jeg er især nysgerrig på, hvordan det påvirker lærernes daglige liv, men også deres egen søvn og trivsel. 

True North Efterskoles rutiner og arbejdstider

På efterskolen bliver eleverne vækket kl. 08:45, hvorefter de har deres daglige morgenrutine med oprydning på værelset, morgenmotion og morgenmad. Herefter starter dagen med en morgensamling kl. 10:00, mens den første rigtige lektion er kl. 10:20. Om aftenen afleverer eleverne senest deres telefon kl. 22:15, går på værelserne kl. 22:30 og slukker lyset for at sove kl. 23:30. 

Disse rammer udgør selvfølgelig også lærernes arbejdstider, hvor langt de fleste dage først starter kl. 10:20, medmindre læreren har morgenvagt kl. 08:45 eller står for morgensamlingen kl. 10:00. En aftenvagt varer fra kl. 17:00 til kl. 00:00, hvilket de fleste af lærerne har ca. én gang i ugen. Derudover kommer der weekendvagter oveni i ny og næ. 

Resultaterne: Hvad peger lærerne på, som det mest essentielle ved de senere mødetider?

Følgende punkter kan ses som et overblik over, hvad der er på spil i lærernes egen opfattelse af deres daglige liv, søvn og trivsel:

Positiv effekt hos eleverne. Lærerne peger først og fremmest på, at de i høj grad oplever en tydelig positiv effekt og adfærd hos eleverne ved de senere mødetider. Dette bunder selvfølgelig i lærernes oplevelse af eleverne. Pointen er ikke at bevise, om eleverne egentlig er mere friske eller ej. Pointen er, at det har en positiv betydning for lærernes opfattelse af eleverne, hvilket igen tilsyneladende har betydning for lærernes arbejdsglæde og præstation.

Mulighed for at lærerne kan sove i det tidsrum, der passer dem bedst. De senere mødetider giver lærerne gode betingelser for god søvn og trivsel i deres hverdag. Det viser sig at lærerne rummer flere forskellige søvnmønstre, altså at de sover i forskellige tidsrum. F.eks. er den lærer med det gennemsnitlig seneste søvnmønster i hverdagen fra kl. 00:17 til kl. 09:20. Til sammenligning, så sov den lærer med det tidligste søvnmønster fra kl. 21:55 til kl. 06:13.

Gode muligheder for optimal søvn. Lærerne viste sig at have en relativ god søvn ud fra søvnmængde og egne vurderinger af egen søvn, hvilket muligvis skyldes muligheden for at sove inden for det tidsrum, som passer dem bedst. De senere mødetider tyder på at give især de lærere som er B-mennesker bedre betingelser for søvn, mens samtlige lærere giver udtryk for at kunne sove i det tidsrum, som de finder optimalt.

Bedre søvnvaner (søvnhygiejne). Undervisning i søvn skaber et fælles sprog for lærere og elever samt fokus på lærernes egne søvnvaner (søvnhygiejne), hvilket kan afstedkomme gode vaner hos lærerne. Det var dog ikke gældende for alle lærerne.

De senere mødetider giver fleksible morgener. Der er mulighed og tid til at lærerne kan bruge morgenerne på mange forskellige gøremål. Alt fra at sove længere, forberede, afholde møder, træne, have kvalitetstid med familien, aflevere børn eller klare praktiske gøremål (f.eks. vasketøj eller tandlægebesøg). Det kan dog være udfordrende for A-mennesker, da de ikke kan komme i gang med at arbejde, når de er mest friske. Ligesom, at vi som mennesker har individuelle optimale tidspunkter at sove på, så har vi også perioder af dagen, hvor vi præsterer bedst. For A-mennesker er det oftest i starten af dagen.  

Sene arbejdstider. Det kan ifølge enkelte af lærerne være svært at deltage i sociale fritidsaktiviteter efter arbejde, mens det at have børn, der skal hentes, kan kræve en fleksibel partner. Udgangspunktet er dog, at lærerne ikke har senere fri end før de senere mødetider, med undtagelse af aftenvagterne. Her påpeger flere af lærerne, at en del af disse udfordringer kommer i kraft af at være lærer på en efterskole. 

Aftenvagter (især gældende for efterskolelærere). Aftenvagter på en efterskole kan tilsyneladende have negative konsekvenser for søvn, daglig livsførelse og trivsel, idet det skubber ret kraftigt til de fleste af lærernes normale søvnmønster. Her kan det være vigtigt med en lærerbolig, hvor der kan overnattes på skolen ved de sene vagter. 

Behovet for fleksibilitet på arbejdspladsen. Noget lærerne og ledelsen anskuer som essentielt for at de er lykkedes med de nye mødetider, er en kultur om fleksibilitet på arbejdspladsen. Fleksibilitet over for den enkeltes søvnmønster og daglige liv er essentielt, f.eks. en skemafri dag efter aftenvagt eller at kunne gå lidt før tid for at hente børn. Her giver det, at lærerne på skolen arbejder med co-teaching, en vis fleksibilitet til at gå fra og til. På efterskolen gives der også mulighed for at optimere og udnytte lærernes individuelle kompetencer, ved at give morgenvagter til A-mennesker og lade B-mennesker tage flere sene timer. Dermed får lærerne et skema, som i højere grad passer til deres daglige liv og søvnbehov.

En stor årsag til at det i så høj grad lykkedes True North Efterskole at få de nye arbejdstider til at fungere, findes i høj grad i skolens fleksibilitet. Der er åbenhed over for kollegaernes forskellige søvnbehov og forskellige daglige liv med børn og andet. Nogle lærere er A-mennesker, som bliver trætte om aftenen, men er friske om morgenen, mens andre er B-mennesker, som er friske om aftenen, men er trætte om morgenen. Ved at give morgenvagterne til A-mennesker, udnytter skolen sine ansattes naturlige kompetencer, frem for at modarbejde dem. Ved f.eks. at give A-mennesker deres ugentlig skemafri dag efter en aftenvagt, så imødekommer man det sværere ved at skulle arbejde til kl. 00:00, for én som er vant til at gå i seng omkring kl. 21:30.

Ligeledes bor nogle af lærerne alene, mens andre har børn, som skal hentes. Fleksibiliteten er også her utrolig væsentlig, hvor der er en velvillighed til at få skema og det daglige liv til at gå op. Her tyder det blandt andet på, at skolens co-teacher-struktur giver fleksibilitet til at kunne gå en smule før tid for at hente børn mv.

Tør vi som samfund tænke og gøre tingene anderledes?

Mens flere og flere skoler allerede har kastet sig ud i senere mødetider for elever i teenagealderen, så er det måske på tide, at vi stiller os spørgsmålet: Er tiden inde til at prøve de senere mødetider af i større skala? Lad os om ikke andet forblive nysgerrige på de senere og mere fleksible mødetider, som faktisk tyder på at have en positiv betydning, ikke blot for eleverne, men også for lærerne.

Litteraturliste (til inspiration)

1. Amerikanske forskere, som peger på at lærerperspektivet er væsentligt at have med:
2. itzpatrick, J. M., Silva, G. E., Vana, Kimberly D. (2021) “Perceived Barriers and Facilitating Factors in Implementing Delayed School Start Times to Improve Adolescent Sleep Patterns.” The journal of school health. 91.2 (2021)
3. Wahlstrom, K. L., Plog, A. E., McNally, J., Meltzer, L.J. (2022) Impact of changing school start times on teacher sleep health and daytime functioning. J Sch Health. 2023; 93: 128-134. DOI: 10.1111/josh.13254
4. Såfremt det kunne have interesse, så kan følgende forskningslitteratur anbefales til at få et overblik over feltet:
5. Crowley, S. J., Wolfson, A. R., Tarokh, L.  & Carskadon, M. A. (2018) “ An Update on Adolescent Sleep: New Evidence Informing the Perfect Storm Model.” Journal of adolescence, 67
6. Hershner, S. (2020), Sleep and academic performance: measuring the impact of sleep, Current Opinion in Behavioral Sciences,Volume 33, s. 51-56, ISSN 2352-1546, https://doi.org/10.1016/j.cobeha.2019.11.009.
7. Kirby, M., Maggi, S. & D’Angiulli, A (2011) “School Start Times and the Sleep-Wake Cycle of Adolescents: A Review and Critical Evaluation of Available Evidence.” Educational Researcher 40.2 (2011): 56–61.
8. Wahlstrom, K. L. & Owens, J. A. (2017), “School Start Time Effects on Adolescent Learning and Academic Performance, Emotional Health and Behaviour.” Current opinion in psychiatry. 30.6