Hvis Harry Potter besøgte din emneuge 


TÆNK, hvis den næste emneuge på din skole kunne blive lige så populær som bøgerne og filmene om Harry Potter. Lige så magisk og inspirerende. Lige så lærerig og sjov.

En emneuge begynder altid med de bedste intentioner og store visioner, men på grund af en elendig eliksirblanding bestående af manglende tid, økonomi og praktik bliver ugen ofte en fuser. Det er min erfaring, at mange emneuger har mistet magien, inden de overhovedet er skudt i gang.

 

I denne artikel vil jeg dele min bedste besværgelse til en succesfuld emneuge. Måske har du mest af alt lyst til at iføre dig en usynlighedskappe, når emneugen står for døren. Det kan også være, du egentlig er glad for emneuger, men ofte oplever at være skuffet eller frustreret over resultatet. Uanset, hvilken indstilling du har til emneuger, så har denne artikel til hensigt at inspirere dig og hjælpe dig med at svinge tryllestaven over din næste emneuge.

 

Ligesom i historien om den unge troldmand, så kræver det mod at tænke nyt og gå nye veje. På min skole er vi som mange andre Gryffindor-tilhængere, og vi går derfor ikke af vejen for en udfordring. Vi har gentænkt formatet emneuge og fundet opskriften på en ny emneugeeliksir. Hold på kost og runde briller – rejsen begynder nu.

 

”Avada kedavra”

Lad mig præsentere dig for min EPF-eliksir, som består af blot tre ingredienser:

 

 

1. ENGAGEMENT (1 hår)
2. PLANLÆGNING (2 negle)
3. FÆLLES INDSATS (21 spyfluer, der har simret i 21 dage)
   

 

Denne kraftfulde EPF-eliksir modarbejder, at din næste emneuge får dødsstødet ”avada kedavra”. Jeg har selv brugt eliksiren med stor succes, og jeg er sikker på, at du også vil kunne gøre det samme på din skole.

 

Engagement

En vellykket emneuge bygger på et stærkt fundament af engagement, og derfor er det den første ingrediens i eliksiren. Vi lærere er nødt til at være engagerede for ugen, ellers er der INGEN chance for, at vores elever vil være det. Ligner du en, der lige har fået et dementorkys, når emneugen begynder, så vil dine elever spejle sig i denne altødelæggende følelse.

 

Elevernes engagement påvirkes af mit engagement som lærer, men også af deres tidligere erfaringer. Som tysklærer kender jeg alt til, at elevernes erfaringer påvirker deres lyst til læring negativt. Elever har også mange erfaringer med emneuger, og mit bedste råd i denne situation, som jeg også har beskrevet i artiklen ”Du ligner ikke en tysklærer”, er at bryde med deres forventninger. Gør det, som eleverne ikke forventer i en emneuge.

 

Eksempelvis handlede vores seneste emneuge om DDR (Deutsche Demokratische Republik 1949-1990), og ingen elever havde på forhånd regnet med, at det at blive forvandlet til en østtysker i 5 dage ville være både sjovt og lærerigt (polyjuiceeliksirer er undervurderede). Vores DDR-uge byggede på et solidt planlægningsarbejde, som er den næste ingrediens i vores emneugeeliksir.

 

Planlægning

Ligesom sort magi i sidste ende ikke kan slå kærlighed, så slår gode intentioner og store visioner heller ikke god, solid planlægning. En vellykket emneuge kræver grundig forberedelse, men hvornår er det bedst at påbegynde planlægningen? Eliksirens bryggetid er fastsat til en måned, men jeg vil anbefale at begynde planlægningen før, hvis muligt. Den mest vellykkede emneuge på min skole brugte vi et halvt år på at udvikle og planlægge. Så find din indre Hermione frem. Det er godt givet ud!

 

Som et vigtigt led i planlægningen udarbejdede vi eksemplariske forløb i alle fag. Disse forløb kvalitetssikrede ugens faglige indhold og skabte en klar rød tråd. Uanset om eleverne havde idræt, engelsk eller samfundsfag, så var det faglige indhold bundet op på ugens overordnede tema. Med de eksemplariske forløb blev forberedelsestid til forbedringstid for lærerne. Det betød, at lektionsplaner og andet materiale lå klar, og blot skulle tilpasses den enkelte klasse. Læs mere om de eksemplariske forløb her.

 

Fælles indsats

Den tredje og sidste ingrediens i vores emneugeeliksir er fælles indsats. ”God skole er en holdsport”, fortalte en kollega mig engang, og intet kunne være mere sandt, når en emneuge skal lykkes. På vores skole var både pedeller, køkkenpersonale, økonomichefen, administrationen, ledelsen og selvfølgelig lærerne involveret i vores seneste emneuge. Emnet for ugen var DDR, og i køkkenet blev der hele ugen lavet tysk mad, pedellerne hjalp til med opførelsen af Berlinmuren i vores idrætshal, og lærerne + ledelse bar tyske uniformer.

 

Ved ugens begyndelse fik hver elev udleveret et østtysk identitetskort. I kortet blev god socialistisk opførsel belønnet med et rødt stempel. Jo flere stempler, jo højere partirang (= mere magt og indflydelse). Stemplerne blev udleveret af alle ansatte på skolen – lige fra køkkenpersonale til økonomichef og lærere. Det skabte et fantastisk fællesskab blandt skolens ansatte, hvor alle følte sig inkluderet i emneugen. Uden den fælles indsats var ugen ikke blevet den succes, som den blev.

 

 

Opskriften for vores emneugeeliksir slutter her, men det gør dit arbejde ikke. Puds de runde briller og støv kosten af, så du er klar! Jeg håber, at min artikel har vakt din indre magiker til live, og at du vil drysse lidt tryllestøv over din næste emneuge, så selv Harry Potter får lyst til at komme på besøg.

Alice: “Vil du ikke fortælle mig, hvilken vej jeg bør gå herfra?”

Filurkatten: “Det afhænger meget af, hvor du vil hen”.

Alice: ”Jeg er ret ligeglad med hvor——“

Filurkatten: ”Så er det lige meget, hvilken vej du går”.

 

Dialogen, du netop har læst, er fra Lewis Carolls klassiske børneeventyr, Alice i Eventyrland. I  denne fortælling havner Alice efter et fald gennem kaninhullet i et fremmed og mystisk land. Hun møder mærkværdige væsner, der gør hende utryg og skræmt, men finder håb, da hun møder Filurkatten, og spørger den om retning. Håbet daler dog, da Filurkatten fortæller Alice, at hendes rejse er meningsløs af den simple grund, at den mangler et mål. 

 

Uden et klart mål er det umuligt, at finde ud af, hvilken retning man skal gå. Det gælder for Alice såvel som for os andre, når vi er på en rejse eller i færd med at løse en opgave. I denne artikel  skal vi spore os ind på, hvorfor mål også er vigtige, når vi underviser, og hvordan tydelige succeskriterier, der støtter op om læringsmålene, ligeledes gavner vores elevers læring.

 

Læringsmål

 

Vi anstrenger os for at engagere eleverne og for at skabe diversitet i undervisningen. Vi gør os umage med at forstærke læring og give meningsfuld feedback. Men disse anstrengelser er ikke til nogen verdens nytte, hvis vi glemmer, hvad målet med det hele er. Hvis ikke vi har et konkret læringsmål kommer vores undervisning til at virke formålsløs, og vores elever vil nok føle sig lidt lige som Alice, der ikke ved, hvad hun skal bruge den vildledende information til, og hvordan hun skal slippe ud af den ubehagelige situation, hun befinder sig i. 

 

Meningen med læringsmål er at give vores undervisning klarhed og retning, således at eleverne ikke er i tvivl om, hvad de skal lære og hvorfor. Konkrete læringsmål er derfor også essentielle, når vi skal give vores elever feedback i klassen eller på hjemmeopgaver. Læringsmål er det værktøj, der skal gøre det muligt, at svare på det, der fra tid til anden hjemsøger alle undervisere: Lærte mine elever egentlig det, jeg ønskede, de skulle lære?

 

For os som undervisere kan læringsmål sætte en hensigtsmæssig retning for vores planlægning, formidling, sammensætningen af opgaver og evaluering af undervisningen. Læringsmål fungerer som rettesnor, når vi skal beslutte, hvorvidt bestemt indhold, lektier eller aktiviteter er relevante for en given lektion eller klasse. Når du forbereder din undervisning, giver det derfor mening at overveje: Hvad skal mine elever lære i dag, før du tænker på: Hvad skal mine elever lave i dag. For at lave noget, er ikke nødvendigvis det samme som at lære noget.

 

Når målet er, at hverken du eller eleverne er i tvivl om, hvorvidt læring faktisk fandt sted, kræver det, at du gør tre ting i en bestemt rækkefølge: 

 

1. Identificer de resultater, du gerne vil opnå.
2. Beslut hvordan du vil indsamle dokumentation for, at eleverne har lært det.
3. Planlæg undervisning og læringsaktiviteter.

 

Hvis der er overensstemmelse mellem de tre ovenstående komponenter, vil eleverne opleve tryghed ved undervisningen og føle, at de bevæger sig i den rigtige retning. De vil have en god fornemmelse af, hvor langt der er til målet, og om de egentlig kan nå det. Hvis eleverne derimod ikke mærker sammenhæng mellem de tre punkter, vil de blive modløse og sandsynligvis konkludere, at målet ikke er værd at arbejde hen imod. I det tilfælde vil eleverne have svært ved at holde fokus på målet, og engagementet for opgaven vil dale.  

 

Struktur for dine mål

 

Når vi er blevet skarpe til at identificere læringsmål, kan vi med fordel dele dem med vores elever. Det er en effektfuld måde at få eleverne til at tage ejerskab for deres læring, for hvis eleverne er fortrolige med målet, er det mere sandsynligt, at de vil tage ansvar for at nå det. Derfor skal vi sørge for, at være eksplicitte omkring målene og have tilrettelagt strukturen for undervisningen, så vi også giver eleverne mulighed for at stille nysgerrige spørgsmål og dele med os, hvad de synes fungerer. 

 

Det kan være gavnligt, at forberede læringsmålene i etaper: for hele faget, for hvert tema og de enkelte lektioner. Start med at orientere dig i, hvad Undervisningsministeriet har som mål for dit fag og klassetrin, og hav disse som de overordnede mål for skoleåret. Derfra har du frihed til at organisere din lektionsplan med forskellige delmål, der sikrer, at klassen i sidste ende kan det, der forventes af deres klassetrin. Med daglige eller ugentlige læringsmål har du et udgangspunkt for din egen forberedelse, og for at komme de specifikke delmål nærmere, kan du overveje et simpelt spørgsmål: 

 

Hvad skal mine elever vide og være i stand til at gøre, når vi er færdige med dagens lektioner?

 

Når vi læser Undervisningsministeriets Fælles Mål for vores fag, kan det være sin sag at holde fokus på elevernes konkrete læring. For at bevare dette afgørende fokus kan fire spørgsmål, formuleret af Richard DuFour and Robert Eakers, være en hjælpende hånd: 

 

1. Hvad vil jeg have, mine elever skal lære?
2. Hvordan ved jeg, at de har lært det?
3. Hvad gør jeg, hvis de ikke lærer det?
4. Hvad gør jeg, hvis de allerede har lært det?

 

Succeskriterier

 

Tydelige læringsmål er altså en forudsætning for at læring kan finde sted, fordi de giver eleverne vished om, hvad meningen med deres hårde arbejde er. For mange giver det ro og skaber positive forventninger, men langt de fleste har også behov for at vide, hvordan de når til destinationen. At kende vejen og vide at kursen er rigtig, er for mange elever (og voksne) nødvendigt for at forblive engagerede. Derfor er det mindst lige så vigtigt at have tydelige succeskriterier. Konkrete succeskriterier er nemlig det, der viser eleverne, hvad de bliver målt og evalueret på. 

 

Succeskriterier kan se ud på mange forskellige måder. Jeg har skrevet en artikel, der uddyber, hvad succeskriterier er, hvordan de kan se ud og anvendes konkret i din undervisning. Den artikel kan du finde her. 

 

Kilder: 

Caroll, L. (1865): Alice i Eventyrland. 

DuFour, R., & Eaker, R. (1998). Professional Learning Communities at Work: Best Practices for Enhancing Student Achievement. Bloomington, IN: National Educational Service.

Wiggens, G. & McTighe, J. (2005). Understanding by Design.